Jeg trasker afsted Jeg trasker og trasker og trasker afsted Mine træsko blir bare ved og ved Jeg trasker ned ad bakke og op Indtil fusserne siger stop På min rute i morges kom jeg forbi havnen En gammel fiskekutter lå der med stavnen Parat til ophugning hendes tid er til ende Sådan går det nu engang det må man sande Min vej faldt forbi det gamle skibsværft Forlængst lukket ikke mere geshæft Hallen står øde og forfalder år for år Minderne blir for meget jeg går Jeg trasker og trasker afsted... Jeg kom forbi sygehuset der lå her engang Nu er her kun en mindetagle og svanesang Ka huske min mor tjente her til vort brød Som vågekone frem til sin død Ved den gamle station togene ikke længer kører Fatter var dengang damplokomotivfører Nu er stationen købt af en ung københavner Omdannet til musiklejr hvem fanden det så end gavner Jeg trasker og trasker afsted... Nu er vi blevet til udkantsdanmark Reduceret til skov og eng og mark Men det er fint for en gammel rotte som mig Der har levet og tjent til dag og vej Jeg trasker og trasker afsted... |